Statuen af Niels Ebbesen:

Statuen er et resultat af et lokalt initiativ med opbakning fra resten af Danmark. Da den lokale lille sangforening ”Orfeus” blev opløst i 1874, skulle foreningens medlemmer tage beslutning om, hvad de overskydende 100 kr. skulle bruges til. Blandt de 11, der foreslog, at pengene skulle bruges til et allerede foreslået mindesmærke for Niels Ebbesen, var bagermester og senere landstingsmand Herman Stilling.
Den danske stat blev spurgt, om den ville bidrage med materialet fra de kanoner, der var fisket op fra Køge Bugt og stammede fra ”Dannebrog", som sank i 1710.
Efter mange års slid, hvor især Herman Stilling arbejdede for sagen, blev statuen endelig afsløret den 2. november 1882 – på årsdagen for slaget ved Skanderborg 1340, hvor Niels Ebbesen blev dræbt sammen med mange andre gode Danske mænd.

Kilde : Kulturhistorisk Museum I Randers