Sidste nyt 2009:                                                               Denne side er sidst opdateret 31. juli 2010 22:15

=================================================================

På møde den 10. november har komiteen besluttet at tildele Niels Ebbesen Medaljen til:
Læge, dr.med., seniorforsker ved Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT),
Sven Arvid Birkeland.
 Han modtager Medaljen den 6. februar 2010 på Rye's kaserne i Fredericia.



Sven Arvid Birkeland er indstillet af vort medlem Dorthe Røssell, og i
motiveringen hedder det blandt andet,
at Birkeland har ydet en enestående indsats i forskning af traumer hos efterladte efter modstandsfolk,
der har været taget til fange af tyskerne under besættelsen 1940-45,
ligesom Birkeland har hjulpet mange via dybe samtaler om deres oplevelser.
Han vil modtage medaljen ved en ceremoni på Rye's Kaserne i Fredericia lørdag den 6. februar 2010.

=================================================================

Billeder fra Generalforsamlingen 2009 i Niels Ebbesens Venner
tryk her
Referat fra Generalforsamlingen 2009 i Niels Ebbesens Venner
tryk her
Aage Stenz' tale ved Niels Ebbesen statuen 2009
tryk her


Obs.: N.E.V. Information maj 2009 kan ses/hentes her.
Obs.: N.E.V. Information februar 2009 kan ses/hentes her.
=================================================================

Den tidligere modstandsmand og bærer af Niels Ebbesen Medaljen, Gunnar Møller, Australien fik for et par år siden en medalje fra den Australske regering for sin indsats i Danmark under krigen. Gunnar skrev dengang til mig, at selvfølgelig var han glad for den, men han havde nu været gladere hvis den var kommet fra Danmark.
(Jan Fagerlund).

Her bringes et nyt brev:
Kære Jan.   Så skulle den danske sommer snart gå på hæld, men jeg håber der følger et skønt efterårsvejr, som jeg forstår Danmark har været beriget med over de sidste flere år. Håber du har haft lejlighed til at nyde de danske sommerdage og at evt. fiskeri gav udbytte, skønt den bedste tid derfor er vel nok her i løbet af efteråret ?
Tak for dine breve og mange hilsener over internet. Jeg er ikke selv så kvik mere til at sende over nettet eller skrive breve i det hele taget, - må skyldes alderen ! Når man nærmer sig de 86 kan alder ofte bruges som en god undskyldning for mangt og meget !
Havearbejde tager det meste af Ritas og min tid, og gamle kroppe har jo godt af at røre sig, og så især her i det gode klima, hvor havearbejde kan finde sted alle årets 12 mdr.
Lige nu i løbet af vor lokale vintersæson er det tiden for at dyrke vegetabilier, og de lover godt , så der er altid noget at vande, luge og holde i gang. Vi har for resten ikke fået een dråbe regn for over 4 mdr., så der må vandes meget. Rita har altid travlt i skolehaverne og langs fortove og for nylig blev hun udmærket af den lokale Rotary klub for samme i snart 25 år.
Tillige er det også årstid for at se huset (træhus) efter i sømmene, sommeren er for varm for reparationer og malearbejde. Vi fik for nylig teglstens taget repareret og malet efter 4o års forløb, og så faldt det pludselig os i øjnene at andre dele også krævede facelift, såsom tagrør, udhæng, vinduer og andet, så vi måtte op og ned af stiger og gå i gang, indtil benene gjorde oprør og vi måtte holde en lille pause. Sådan er der altid noget.
Men hvad jeg egentlig har på hjerte og hvilket bekymrer mig er, at mit gamle fædreland, Danmark, har fået så mange immigranter, især muslimer, som skaber så store ændringer i hvad man kalder ægte danskhed. Jeg ryster ofte på hovedet ved at læse dine e-mail herom, hvorledes voldsomme yderligheder, tiltagende vold og uro skaber usikkerhed og modstand i befolkningen som helhed. Jeg læser jo også selv dagligt forsiderne i henholdsvis Politikken og JP`en og forarges ofte over de tiltagende problemer.
Lige nu ser jeg, at de konservative er i gang med en ny lovgivning , der vil forbyde muslimske kvinder at gå rundt iført bhurka og således fuldstændig ukendelige for offentligheden . På tide synes jeg !
Vi danske kæmpede under anden verdenskrig for at holde Danmark vedblivende dansk.
Hvordan løses det nye problem ? Jeg lægger mærke til, at socialdemokraterne har taget en fuldstændig 36o grader vending ang. indvandrere, det skulle partiet have gjort allerede i 1980'erne, da de var ved magten. Under anden verdenskrig kom der mange flygtninge til DK, som man hjalp på alle mulige måder dog uden at give dem borgerskab. Hjælpen var meget menneskelig overfor alle disse krigsskadede flygtninge. Hvorfor nu give muslimske indvandrere, hvis tro går helt imod vor opfattelse af demokrati, dansk borgerskab, når de har til hensigt at fortsætte deres daglige levemåde helt på samme måde, som hvor de kom fra. Her i Australien har vi jo en utrolig mængde indvandrere fra hele verden. De fleste er oprigtige flygtninge på flugt fra hjemlige utrolig depressive forhold. Størstedelen falder rigtig godt til og beholder deres egen tro og levemåde i det daglige , men samtidig må de lære engelsk og følge Australske værdier for at opnå borgerskab.
Nå, ikke mere derom, men mine følelser for Danmark og dets befolkning sidder stadigvæk i mig og situationen i dag kan ikke mere klares med et gevær.
Et lille PS, jeg kan forstå at Danmark for øjeblikket er ved at skifte til nye pengesedler, da jeg ligger inde med et par hundrede kr. for fortsat medlemsskab, vil jeg gerne vide, om der er nogen frist ang. udskiftningen...
Håber du og familien alle har det godt. Med bedste ønsker og hilsener herudefra, Gunnar.
(Viderebragt af Jan Fagerlund).

=================================================================
Niels Ebbesen Komitéen har  tildelt kroejer Frode Hansen Niels Ebbesen Medaljen.
Frode fik medaljen for sit uegennyttige arbejde for vore soldater i international tjeneste, og for at bevare forsvarets historie og Dansk kultur. Overrækkelsen skete lørdag den 4. juli, da det i 2009 er 160 år siden,
at Danske dragoner her jog de Preussiske soldater på flugt så Viborg og omegn slap for at blive besat.
 Ceremonien foregik i overværelse af blandt andre forsvarsminister Søren Gade.


N.E.V. formand Jan Fagerlund gratulerede som den første . . . . .

 Danske soldaters mindelund.
"Danske soldaters mindelund" blev indviet i kroens park den 24. oktober 2007 af chefen for Jydske Dragonregiment, repræsentanter for regeringen, alle værn, veteraner og deres familie.
Flere end 100.000 danskere har været udsendt i fredens tjeneste for FN, NATO, OSCE og EU. De blå baretters mindesten står nu på historisk grund sammen med dragonernes mindesten for kampen ved kroen den 4. juli 1849.
Mindestenene flankeres af 3 kampvogne og en PMV, der tidligere gjorde tjeneste ved Jydske Dragonregiment, sammen med et mindeanker fra søværnet.
 Da Faneborgen var opstillet og Landsoldaterne var trådt an, kunne Frode med sin Hanne byde velkommen til Kroen
Forsvarsministeren talte om Danske soldater, og bøjede sig i respekt, og Dragonchefen, Oberst Torben Lund lagde en krans.
 Også Sven-Erik Bolt Magnussen fra DSL  Så kunne Frode få sin medalje.  Herefter var der frokost i krostuerne.
 Landsoldaterne rykkede ind  og saluterede for Frode  og gav kanonsalut
 
 Congo-Kris mødte en anden Landsoldat  og fik en snak med Søren Gade, og som det ses også om alvorlige emner.
Flotte er de jo i deres uniformer sådan to Landsoldater.

Congo-Kris, alias Helge Kristensen var som soldat i The Royal Scotts i Edinburgh i årene efter 2. verdenskrig udsendt til Indien og Pakistan.
Her i Skotsk gallauniform.

Den "ukendte" landsoldat er i uniformsmodellen fra 1848.
Det var den model, man brugte ved slaget ved Rindsholm Kro den 4. juli 1849,
og også ved udfaldet fra Fredericia den 6. jul 1849.

Hvem husker ikke sangen: "I natten klam og kold, bag Fredericia Vold . . ." ?

Læs selv mere om kroen på: http://www.rindsholm-kro.dk

=================================================================

Børglum Kloster i Nordjylland
Lørdag den 20 juni besøgte N.E.V. klostret, og fik udover en personlig rundvisning
 også generelt en hyggelig eftermiddag. I alt 12 deltagere havde fundet vej til Børglum.

=================================================================

Den første 4. maj uden vor stifter Victor Horn.




NEV har atter deltaget i mange ceremonier og kransenedlæggelser i anledning af 4. maj.
 Af dem skal vi fremhæve mødet på Mesing Kirkegård, hvor bestyrelsen lagde blomster
 ved stifteren af NEV, Victor Horn’s grav. Victor Horn døde den 16. maj 2008.




Den 4. maj på Skæring Hede ved Århus.


=================================================================

Mandag den 2. marts 2009 kl. 19:00

Vi måtte med beklagelse konstatere, at vi kun var 13, som havde fundet tid
til at komme til Aabyhøj denne mandag aften, hvor vi hørte

Congo – Kris fortælle
om, hvordan det var som 18 årig Dansker, pludselig at være indrulleret i The British Army.
Kris fortalte levende om tiden som rekrut, hvor man var på kanten af mytteri, da Danskerne
ikke var tilfredse med mængden af morgenmad.
Vi hørte også om, hvordan han kom til regimentet The Royal Scotts i Edinburgh, og
hvordan han, sammen med kammeraterne der, blev udstationeret i Indien.
Den senere periode som tolder og udsendt som instruktør i Congo nåede vi ikke.
Denne epoke får vi måske lejlighed til at høre om ved en senere lejlighed.

=================================================================
Lørdag den 31. januar 2009

Formand Jan Fagerlund har fra Gunnar Møller i Australien
 modtaget en jule- og nytårshilsen til Niels Ebbesens Venner.



 Julen blev "down under" fejret ude og inde i mere end 30 graders varme.
Her er Gunnar og "Mændene" samlet i haven Juledag 2008.



Hvor tit er det lige, at vi i Danmark oplever en dag med 30 grader ?

================================================================
Her kan du se "Sidste nyt" fra 2008
================================================================
Tilbage til "Sidste nyt"
================================================================