1332 – 1340
Aldrig har Danmark været sin undergang nærmere end i disse lovløshedens
dage, og aldrig har vort folk haft værre kår, end da det sukkede under de tyske
grevers åg. Tilstanden er skildret i følgende linier: ”Ravnen i Skove, og Ulven på
Hede, Herrer vi havde af Himmelens Vrede, mens Tyskerne reves om
Danmark”.
Kristoffer den Anden efterlod sig to sønner, Otto og Valdemar. Otto prøvede på
at vinde riget tilbage, og det kom til et slag mellem ham og Grev Gerhard på
Taphede i nærheden af Viborg; men Grev Gerhard vandt sejr, og Prins Otto blev
taget til fange og sat i fængsel, og måtte hensukke sine ungdomsår i Segeberg
Slotstårn.
Den yngste søn, Valdemar, var landflygtig i Tyskland. Skåningerne blev kede af
at høre til det splittede, underkuede danske folk, og de gik til Sveriges konge og
bad om at komme under hans vælde, og han tog mod dem såvel som mod
Blekingerne og Hallandsfarerne og gav Grev Johan penge for dem. Sagtens ville
de øvrige Danske gerne have fulgt eksemplet, om de havde vidst, hvor de kunne
søge hen og finde beskyttelse.
I otte år havde Danmark nu ingen konge; men Grev Gerhard d 3. og Grev Johan
og deres tyske hjælpere rådede i Landet, og det var et strengt herredømme, de
førte. Især blev Jyderne hårdt behandlet af Grev Gerhard, hvem de på grund af
hans skaldede hoved kaldte Den Kullede Greve og Gerhard Den Store. Grev
Gert af Holsten huserede med Jyderne, og han arbejdede ligefrem på at gøre
dem til Tyskere, og han pålagde dem de mest ublu skatter, som uden nåde og
barmhjertighed blev inddrevet af hans tyske bødler. Til sidst syntes de da, at det
ikke længere var til at udholde, og hist og her begyndte de at gøre modstand og
vise tegn til oprør.
Så hvervede Greven en tysk lejehær på 11.000 mand, og med den drog han op i
Jylland for at dæmpe den ulmende oprørslyst. Selv lagde han sig ind i Randers
med 4.000 mand; de øvrige fordelte han rundt omkring på Halvøen, hvor de
skændte og brændte og røvede og plyndrede på den mest grusomme måde.
I Danmarks store nød fremstod den jyske herremand Niels Ebbesen fra Nørreris
(Norring Riis), Foldby sogn, et par mile nordvest for Aarhus, – og Niels frelste sit
land af Tyskernes vold.
Niels Ebbesen var af Strangesønnernes æt og ejede store godser i Thy og de
egne. Han var Aarhus-bispens væbner og forvalter af dennes gårdsted med
omkringliggende bøndergods i Norring. Grev Gerhard havde fået mange af den
danske adel over på sit parti; Niels Ebbesen ville han også gerne vinde, og på
sit hærgende togt op gennem Jylland var Grev Gerhard nået til Randers, hvor
hen stævnede Niels Ebbesen til sig og forlangte, at han skulle gå i hans
tjeneste.
Niels har efter grevens indbydelse forladt Norring Riis allerede den 28. marts og
er redet til Clausholm, der ejedes af Offa Nielsen Panter. Niels Ebbesen tog mod
Indbydelsen og kom. Samtalen fandt sted “norden på Randers Strand”. Altså
sønder for byen, men nord for Gudenå. I begyndelsen snakkede Greven sødt og
venligt til ham og gjorde store løfter om magt og rigdom; men da han alligevel
ikke kunne få ham til at holde med sig, blev han vred og truede med at lade ham
hænge, hvis han ikke rømmede ud af Landet. Men Niels Ebbesen svarede: ”I
kan hænge Tyve og Skælmer, men jeg rømmer ikke ud af Landet fra Hustru og
Børn”. Derpå kastede han sin handske til Greven og erklærede åbent, at han
betragtede ham som sit fædrelands fjende og ville dræbe ham, hvor som helst
han traf ham.
”Jeg kommer snart igen !” sagde Niels, da han forlod Grev Gerhard. Følgen
deraf var, at Greven dømte ham fredløs, og var Niels ikke ude af Landet, før
ugen var omme, skulle han blive hængt. Efter mødet med Grev Gerhard drog
Niels bort fra Randers mod øst til bispegården i Østrup og straks over
Clausholm hjem til Norring Riis. Ved at lægge sin rejserute over Clausholm,
opnår Niels Ebbesen kontakt med ejeren af Nielstrup Vandmølle ved bostedet
overfor Randers. Ydermere kunne han på sin videre færd mod Uggelhuse færge
lige over for Østrup Bispegård holde ind hos Everstenerne i Virring.
Disse, der siden er blevet kaldt Eberstein, har gennem mange år varet den
danske konges tro riddere, og de var i slægt med Strangesønnerne (Niels
Ebbesens æt). Men to dage senere, natten mellem den 1. og den 2. april 1340
(Judica nat), red Niels Ebbesen atter ad Randers til, ledsaget af henved 60
mænd, der alle ligesom han var rede til at vove livet for at dræbe Danmarks
tyran: Den Kullede Greve. Niels Ebbesens hjælpere har måske været bispens
folk fra Østrup.
Han følger den gamle Skanderborg landevej over Foldby, Hadsten, Galten indtil
Sdr. Borup. Fra dette punkt fortsatte den gamle rejsevej ligeud mod Vorup by og
igennem denne og ad vejen til Vorupkjær nede ved Gudenåen. Den sidste ende
af vejen her, hedder i dag Høvejen (Hovvejen).
I Fruerlund Skov vest for Nielstrup broen bandt de deres heste, og Niels
Ebbesens søstersøn, den unge Svend Trøst, blev tilbage ved Randers Bro for at
løsne broplankerne. Ved broen syd for henlå på den tid Nielstrup Vandmølle
samt Nielsstrup Kirke. Et betydningsfuldt overgangssted med brofogeder og
andet personale der tilhørte Clausholm Gods.
Men inde i Randers lå Grev Gerhard med 4.000 mand. Niels og hans følge gik
ivrige til byen, og trængte med magt ind i slottet, hvor de dræbte Grev Gerhard i
hans sovekammer. Nu kom de tyske soldater på benene, og Niels Ebbesen
måtte trække sig tilbage med sin lille skare. Det så ud til, at det ville blive umuligt
at komme ud af byen; men dog lykkedes det.
Efter en heftig kamp på gaden, i hvilken flere faldt, nåede Niels Ebbesen og
hans mænd broen, og der kastede Svend Trøst de løsnede planker i vandet, for
at Tyskerne ikke så hurtigt skulle komme efter dem, og således lykkedes det
dem at slippe bort. De har sikkert valgt at ride 2-3 mand sammen, thi der fandtes
mindst fire tusinde holstenske landsknægte i alarmberedskab. Et af versene i
den gamle folkevise om Niels Ebbesen siger os, at selv den fattigste gerne ville
vise sin taknemmelighed til Danmarks befriere. ”Niels Ebbesen gæsted en
Kærling god; hun havde ikkun to Leve, det ene gav hun Niels Ebbesen, for han
vog den kullede Greve”.
Med Niels Ebbesens dåd begyndte det atter at lyse over Danmark. At det
dristige vovestykke var lykkedes så godt, gav Jyderne mod; de samledes i skare
om helten fra Nørreris og begyndte at drive Tyskerne ud. Mangen Tysker matte
lægge sine ben på den jydske hede, og i spredte i hobe drog Grevens hær mod
syd. Hele sommeren igennem stod denne kamp; thi da Tyskerne ikke længere
kunne holde sig i åben mark, havde de endnu adskillige borge i deres
besiddelse.
Statutter for
Niels Ebbesens Venners Erindringstegn
I
Niels Ebbesens Venner er stiftet den 2. november 1977
på initiativ af modstandsmand og politiassistent Victor Horn, Århus.
II
Erindringstegnet er indstiftet i anledning af 650 året for Niels Ebbesens død.
Niels Ebbesen faldt i slaget ved Skanderborg den 2. november 1340.
III
Erindringstegnet tildeles af komiteens styrelse.
IV
Erindringstegnet kan tildeles personer som har udvist særlig forsvarsvilje ,
eller styrket dansk sammenhold og frihedsånd.
V
Erindringstegnet gengiver på aversen statuen af Niels Ebbesen i Randers
samt årstallene 1340 – 2/11 – 1990.
Ordensbåndet er rødt med en blå midterstribe, der på hver side følges af en hvid
stribe.
Bæres som brystbånd i krydslagt facon.
VI
Ingen andre end de af komiteen udpegede, kan rettelig bære Niels Ebbesens
Erindringstegn..
Erindringstegnet må ikke gøres til genstand for handel.
Erindringstegnet er personlig ejendom og forbliver ved død i de efterladtes eje.
Erindringer
Mange af de personer, som har modtaget Niels Ebbesen Medaljen, har haft
spændende oplevelser.
Vi har før efterlyst erindringer fra bærerne, og af og til modtager vi
levnedsbeskrivelser og erindringer.
Det er vi taknemmelige for, og vi vil tilstræbe at bevare dem for eftertiden.
Blandt disse er der nogle, der godt må offentliggøres, hvilket vi nu har åbnet
mulighed for her.
Det skal understreges, at indholdet alene står for forfatterens eget ansvar, og at
Niels Ebbesens Venner ikke nødvendigvis deler de holdninger og handlinger, der
måtte blive beskrevet.
=
1. Mindelunden i Skæring 1945 – 1995
2. Asger Andersens erindringer . . .
3. Gunnar Th. Møllers erindringer fra 40’erne
4. Thomas Jensens erindringer
fortalt til Seniorklubben
5. Thomas Jensens tale i Odense 4. maj 2013
6. Povl Falk-Jensens tale på Hvidsten Kro
7. Lars Otto Kristensens erindringer
7a. Formand Jan Fagerlunds tale ved
Lars Ottos bisættelse
8. Omtale af Oberst Lunds bog , “Obersten”.
9. Mindeord ved Mogens Camres bisættelse
10. Mogens Skjøths mindeord over Thomas Jensen
11. Jan Fagerlunds tale til Lars Hedegaards 75 års
dag
12. Mindeord ved Per Vinters bisættelse
Statuen af Niels Ebbesen:
Statuen er et resultat af et lokalt initiativ med opbakning fra resten af Danmark. Da den lokale lille sangforening ”Orfeus” blev opløst i 1874, skulle foreningens medlemmer tage beslutning om, hvad de overskydende 100 kr. skulle bruges til. Blandt de 11, der foreslog, at pengene skulle bruges til et allerede foreslået mindesmærke for Niels Ebbesen, var bagermester og senere landstingsmand Herman Stilling.
Den danske stat blev spurgt, om den ville bidrage med materialet fra de kanoner, der var fisket op fra Køge Bugt og stammede fra ”Dannebrog”, som sank i 1710.
Efter mange års slid, hvor især Herman Stilling arbejdede for sagen, blev statuen endelig afsløret den 2. november 1882 – på årsdagen for slaget ved Skanderborg 1340, hvor Niels Ebbesen blev dræbt sammen med mange andre gode Danske mænd.
Kilde : Kulturhistorisk Museum I Randers
Sangen om Niels Ebbesen
Grundtvig har skrevet sangen til brug ved 500-årsfesten for Niels Ebbesens heltegerning.
Ønsker du at vide mere om sangen eller høre melodien, benyt da dette link:
http://www.ugle.dk/om_danemarks_kvide.html
Om Danemarks kvide der lød en sang
Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1839
Melodi: Dansk folkemelodi
Om Danemarks kvide der lød en sang
så sørgelig:
Der var ingen konning i Danevang,
men borgerkrig.
Dansken var fredløs i skov og på hede,
herrer vi havde af himmelens vrede,
for tyskerne reves om Danmark.
Det voldte en konning så svigefuld
som skum på vand,
det voldte to grever af jættekuld
i Holsterland,
mange om skylden og flere om skaden,
fjenden på borgen og falskhed på gaden,
da tyskerne reves om Danmark.
Grev Gert var en kæmpe, en hals fuld hård,
som stål og jern,
og krigsmænd der strømmede til hans gård
fra nær og fjern.
Alting han voved for lidet at vinde,
spared som nælden ej ven eller fjende,
og tyskerne reves om Danmark.
Grev Hans var en kræmmer, holdt hus i Kiel
med høg og hund.
Han kaldtes den milde, for evigt smil
var om hans mund.
Ræven i skove og ulven på hede,
herrer vi havde af himmelens vrede,
da tyskerne reves om Danmark.
Niels Ebbesen var sig en riddersmand
på Nørreris,
og aldrig forstummer i hedeland
den herres pris.
Han tog af dage den kullede greve,
fri ville han enten dø eller leve,
da tyskerne reves om Danmark.
Den kullede greve drog op i nør
i herrefærd.
Han rykkede frem, som han plejed før,
med ild og sværd.
Jyderne alle fra Randers til Ribe
danse han bød efter holsternes pibe,
for tyskerne reves om Danmark.
Niels Ebbesen! sagde grev Gert pa jysk:
din frist er kort,
vil ikke i galgen du lære tysk,
så pak dig bort!
Skam skal du få med hr. Bugge på Halden,
hvor mange heste I så har på stalden,
for nu råder tysken i Danmark!
Niels Ebbesen svared et ord i hast:
Hæng tyv og skælm!
men hæng ingen ridder, før sværdet brast
med skjold og hjælm!
Vogt dig for, hvem du til fredløshed dømmer!
langt ej fra børn og fra hustru jeg rømmer,
mens tyskerne rives om Danmark.
Med tyskere vrede i tusindtal,
i kammen kry,
den kullede greve drog ind med bral
i Randers by.
Ilde han tured, og værre det tegned,
kvinderne bæved, og børnene blegned,
for tyskerne reves om Danmark.
Niels Ebbesen fo’r da i harnisk brat
for landefred,
han gæstede greven en forårsnat,
og sværdet bed.
Fri vilde han enten dø eller leve,
livet han tog af den kullede greve,
da tyskerne reves om Danmark.
Sig hævned de holster ved Skanderborg,
dér faldt vor helt,
og sjunget der blev om Jyllands sorg
ved sund og bælt.
Aldrig hans minde dog lægges i mulde,
han stod i spidsen for jyderne hulde,
da tyskerne reves om Danmark.
Forgangen er siden fem hundred år
i lyst og nød,
end Danebrog vajer, og Danmark står
i aften rød.
Kappes nu, alle småfugle i lunden!
nu er til sang om Niels Ebbesen stunden.
Lad tyskerne græde for Danmark!
VEDTÆGTER
§ 1 Foreningens navn er “Niels Ebbesens Venner” og dens hjemsted er Randers.
§ 2 Foreningens almennyttige formål er
– at styrke og bevare kongehus, fædreland og demokrati.
– at styrke og bevare forsvarsviljen i det danske folk.
– at styrke folkets nationale ånd og holde de nationale minder i hævd.
– at knytte medlemmerne sammen ved afholdelse af møder og sammenkomster.
– at Niels Ebbesens navn aldrig må blive glemt.
§ 3 Som medlem kan optages enhver bærer, der er fyldt 18 år, er dansk statsborger eller har
særlig tilknytning til Danmark.
§ 4 Den, der har ført våben mod Danmark, modarbejdet foreningen eller ved dom er fundet skyldig i
en i den offentlige mening vanærende handling, kan ikke være medlem.
§ 5 Optagelse i foreningen kan ske efter begrundet indstilling til bestyrelsen.
Bestyrelsen afgør hvem der optages i foreningen.
§ 6 Som æresmedlem kan udnævnes ethvert medlem som har gjort sig fortjent dertil.
Æresmedlemmer udnævnes af bestyrelsen.
Æresmedlemmer bevarer deres almindelige rettigheder men er kontingent frie.
§ 7 Indsigelse mod et medlems forbliven i foreningen afgøres af generalforsamlingen efter indstilling
fra bestyrelsen. Bestyrelsen er bemyndiget til at suspendere medlemmet indtil førstkommende
generalforsamlingen.
§ 8 Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt til formanden med en måneds varsel.
§ 9 Der betales et af generalforsamlingen fastsat årligt kontingent.
§ 10 Et medlem der er i restance med kontingent kan slettes.
§ 11 Nuværende og tidligere medlemmer har intet krav på foreningens midler, ejendom eller relikvier.
§ 12 Niels Ebbesens Mindemedalje placeres på venstre side af brystet i henhold til almindelige
bærebestemmelser for dekorationer.
§ 13 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle foreningens anliggender.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i oktober eller november måned.
Dagsorden:
a. Valg af dirigent.
b. Formanden aflægger beretning om foreningens virksomhed.
- Kassereren fremlægger det reviderede årsregnskab til godkendelse.
- Fastsættelse af kontingent.
e. Behandling af indkomne forslag.
f. Valg af formand, bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
g. Valg af revisorer og suppleanter.
h. Eventuelt.
På generalforsamlingen har hvert medlem én stemme.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
§ 14 Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel.
§ 15 Forslag der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være skriftlige og modtaget
af formanden senest fem hverdage før generalforsamlingen.
§ 16 Generalforsamlingen ledes af dirigenten. Denne afgør alle formelle spørgsmål om behandlingsmåde,
stemmeafgivelser og resultatet af disse. Dirigenten lader føre en protokol.
§ 17 Generalforsamlingen afgør alle anliggender ved simpelt stemmeflertal.
Står stemmerne lige er formandens stemme afgørende.
§ 18 Vedtægtsændringer kan kun vedtages af generalforsamlingen, når de er optaget som særskilt punkt
på dagsordenen og vedlagt indkaldelsen i ordlyd.
Vedtægtsændringer kan vedtages på den ordinære generalforsamling når mindst 2/3 af de
fremmødte medlemmer stemmer herfor.
Nedlæggelse af foreningen kræver en ekstraordinær generalforsamling.
§ 19 Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen egenhændigt eller efter indstilling fra
mindst 20 % af medlemmerne.
Indkaldelse med dagsorden som under jfr. § 13 og § 14
§ 20 Foreningens bestyrelse består af formand og fire bestyrelsesmedlemmer, som alle vælges på den
ordinære generalforsamling.
Valgene gælder for to år. Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen, hvis formand vælges direkte af generalforsamlingen, konstituerer sig selv med
næstformand, kasserer og sekretær. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Valgene finder sted i følgende orden
a. Valg af formand i 2 år.
b. Valg af 2 medlemmer i 1 år
c. Valg af 2 medlemmer i 2 år.
d. Valg af 2 suppleanter hvert år.
e. Valg af 2 revisorer hvert år.
f. Valg af 1 revisorsuppleant hvert år.
§ 21 Bestyrelsen er beslutningsdygtig når formanden eller næstformanden og 2 øvrige
bestyrelsesmedlemmer eller disses suppleanter er tilstede.
§ 22 Foreningsåret går fra 01. oktober til 30. september.
§ 23 Nedlæggelse af foreningen
- Nedlæggelse af foreningen kræver to generalforsamlinger, der ikke må være i forlængelse af
hinanden.
- Stemmeberettigede er alene bærere og samtidig medlem af foreningen med mindst 1 års betalt medlemskab bag sig, for at kunne afgive stemme.
- Til 1. generalforsamling om nedlæggelse af foreningen, kan der alene ske stemmeafgivelse ved fremmøde.
- Til 2. generalforsamling om nedlæggelse af foreningen kan, der alene ske stemmeafgivelse som ad. 1. – dog denne gang kan der også brevstemmes.
- Forslag om nedlæggelse af foreningen meddeles alle stemmeberettigede i den udstrækning det er muligt – og i ordlyd med mindst 14 dagens varsel forud for generalforsamlingen.
- Spørgsmål om nedlæggelse af foreningen kan herefter ikke indgå i vedtægtsændringer.
§ 24 Ved eventuel opløsning af foreningen går dens værdier og relikvier til formål som harmonerer
med foreningens vedtægter.
Randers den 2. november 2024
(Disse vedtægter erstatter tilsvarende af 5. november 2016
Jan Fagerlund Henning Jensen-Nyhuus
Formand Dirigent